23948sdkhjf

Kæmpe område i Præstø skal udvikles

Åben arkitektkonkurrence skal danne grundlag for et nyt visionært boligområde.
Med sin beliggenhed ved vandet, midt i et historisk herregårdslandskab, skal den kommende bebyggelsesplan for Antonihøjen i Præstø have høj arkitektonisk kvalitet.

Med en åben idékonkurrence søger Vordingborg Kommune visionære bud på, hvordan Antonihøjen kan udvikle sig til et attraktivt boligområde med nybyggeri af høj arkitektonisk kvalitet.

Det er målet med konkurrencen, at der ved en udbygning af Antonihøjen skabes ” et helstøbt og moderne boligområde, der kan supplere Præstøs kvaliteter og demonstrere en levende by i udvikling ”.

Konkurrenceområdet er på cirka 22,7 hektar, og bebyggelsen kan bestå af en blanding af tæt-lav og enfamiliehuse i en eller flere etager.

Ud over en bebyggelsesplan ønskes der bud på inddragelse af de landskabelige og rekreative kvaliteter, som området er så rigt på. Bebyggelsesplanen skal endvidere kunne opdeles i etaper.

Afleveringsfristen er den 15. december 2015. Arkitektforeningens konkurrencesekretariat fungerer som konkurrencerådgiver gennem hele forløbet.

Konkurrencematerialet kan downloades fra Vordingborg Kommunes hjemmeside
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14