23948sdkhjf

29-årig i kritisk tilstand - faldt ud af væltende kran

En kranfører er tirsdag morgen kommet alvorligt til skade i en arbejdsulykke i Ikast

En 29-årig mand blev tirsdag morgen kørt på hospitalet i kritisk tilstand efter at være faldet ud af en væltende kran i Ikast.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Andreas Andersen.

Politiet fik meldingen om ulykken på Europavej 6 i Ikast klokken 06.35. Ulykken skete ved, at en kran væltede.

- I forbindelse med det bliver kranføreren slået ud af liften, siger vagtchefen.

Efterfølgende blev den 29-årige mand, der var bevidstløs, kørt til Aarhus Universitetshospital i kritisk tilstand. Politiet har ikke nyt om hans tilstand.

Den tilskadekomne mand er fra Thisted. Hans pårørende er blevet underrettet.

Da der er tale om en arbejdsulykke, er Arbejdstilsynet også blevet tilkaldt og skal undersøge sagen.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125